Bøger to go

Det er altså et hit, er det. Fra tid til anden tilbyder DR’s læseklub at man kan downloade lydbøger som så diskuteres i deres bogklubber (jeg tror nok det er sådan det hænger sammen) og så blev jeg hooked.

Men nu er det ikke fantasy DR gør sig mest i, så andre steder måtte til. Så er der jo bibliotekernes netbogstjeneste, men det er aldrig lykkedes mig at få den lånte lydbog over på min mp3’er. Derudover har de ikke forfærdelig meget fantasy liggende.

Der er også eBogsbiblioteket.dk, hvor man kan låne ebøger(altså ikke lydbøger), hvis man bor i en kommune, der er med i forsøget. Heller ikke eBogsbiblioteket har fantasy som en mærkesag, men der er en hel del andre bøger.

Udover de to bibliotekstjenester, så er der ikke ret mange gratis lydbøger derude på dansk. Hvis du er villigt til at lytte til lydbøger på engelsk åbner der sig helt nye muligheder.

Først er der audiobooks.org (som navnet siger har de lydbøger), her er der dog ikke ret mange gratis glæder, men her er der i stedet mulighed for at finde en del klassikere, fx Jane Austen, Dickens, Foster, Mark Twain. Og ikke mindst links videre til andre steder med gratis engelske lydbøger.

Et af linksne er til BookShouldBeFree hvor der er temmelig mange bøger. Det er dog alle ældre bøger, så der hænger nok samme med at copyrighten er udløbet. Men spændende sted at snuse rundt. Fælles for ”books should be free” og de andre links på audiobooks.org er, at de alle har bøger liggende, hvor copyrighten er udløbet I USA. Det vil sige, at det ikke er de nye bøger, men klassikerne, der er tilgængelige her. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er altså ikke sådan, du får fat i Patrick Rothfuss’ The Wise Man’s Fear” fra i år.

Og er der selvfølgelig youtube. På youtube er det lidt blandet hvilken kavalitet indspillingen er i, man er nødt til at søge efter én bestemt bog – jeg opdagede lidt tilfældet, at der i det hele taget var lydbøger tilgængelige på youtube. Og så er afsnittene splittet op i ca. 10 minutters afsnit. Men det er sådan set udemærket – ligesom så meget andet, der ligger på youtube. 

Men så var det jeg faldt over podiobooks, der har gratis lydbøger. Her er bøgerne som regel indlæst af forfatteren selv, de er alle på engelsk, de er gratis, der er ingen udløbsdato – hvis man ved hvordan, kan de komme over på mp3’eren eller ipod’en hvis man er til apple. Dejligt sted, masse af bøger, også de helt nye. Og de har meget i genren fantasy og dark fantasy, og en god håndfuld i YA (i chick lit har de to bøger – helt præcist). Så er du til lydbøger og må de være på engelsk, så skal du da der forbi.

2 thoughts on “Bøger to go

  1. Hej
    Skal det være gratis – jeg tænker bare på, hvis du laver et godt stykke arbejder, forventer du så ikke at få penge for det – eller giver du det gratis væk? Omvendt er der mange de laver noget som måske ikke er penge værd – hvorfor de så udbyder det gratis, men du skal fortsat bruge din dyrbare tid på noget som ikke er så godt.

    • Hej Hans

      Du har ret i at alt ikke nødvendigvis skal være gratis – aviserne har fx et problem med at lægge deres artikler ud gratis på deres hjemmeside, fordi det betyder der ikke kommer penge i kassen til at betale deres journalister med. Men samtidig er kulturen med at dele ting gratis på nettet jo netop det der driver meget – eller en del af den tilbudte service er gratis og så kan man købe ekstra til, fx dropbox og doodle – og det er vel her podiobooks kommer ind – forfatterne håber, at man synes, at deres bøger er gode, og derfor giver man et bidrag på bidragsknappen, eller man hopper videre og køber deres bøger.

      Derudover er gratis jo ikke automatisk lig med dårlig kvalitet. Fx open source med Linux med andet er jo gratis og det er der jo folk der sværger til. Og ja, dem, der udvikler open source er dygtige og giver deres arbejde gratis væk og forventer ikke at blive betalt for det.
      Men ligesom jeg undersøger produkter, inden jeg vælger at bruge mine penge på dem, så undersøger jeg også det, der er gratis, for at se om jeg vil bruge tid på det.
      – Birgitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s