Farmor

Min farmor døde i efteråret, meget pludselig, meget abrupt.

Hele familien blev kaldt på hospitalet midt om natten, da farmor blev indlagt. Og vi var der alle sammen, da farmor et par timer senere afgik ved døden.

Det er en meget mærkelig måde at sige det på – for farmor sov for så vidt stille ind og så alligevel slet ikke. Der er ikke noget stille eller fredfyldt ved døden, den er grim og pinefuld – der på hospitalssengen lå farmor og kæmpede, selvom det var en kamp, der var tabt endnu før, hun var kommet ind på hospitalet. Hun havde fået en hjerneblødning, og lægerne kunne ikke gøre noget. Skulle ikke gøre noget. Måtte ikke gøre noget.

Med farmors død gik Mistemin verden ikke i stykker, men noget gik i stykker. Min bror opdagede, hvad det vil sige at miste nogen, man holde af, og hvordan sorgen fylder. Jeg har stadig ikke slettet farmors nummer i min telefon.

Jeg kan stadig ikke forstå, at farmor er væk. Det er uvirkeligt, at hun ikke kommer om tirsdagen, og at hun ikke svarer, når jeg ringer.

Min farmors død har slået en flig af min virkelighed, og jeg sidder tilbage med et savn, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere.

Der er ikke noget smukt over døden – selv når døden er ønsket, er den grim og bidsk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s