Frivillig tvang

Jeg var til et møde i går, hvor vi har en konsulent, der går meget op i at man kun laver frivilligt arbejde, når det giver mening og lysten er med. Og det bruger hun en del tid på at tale om – hun siger bl.a. at det skal være sjovt hele tiden og det skal give mening hele tiden og at alt andet er spild af ens egen tid og det er ikke okay, når det er frivilligt arbejde.

Og det har hun jo ret i. selvom vi andre bruger en del tid på at tale om at det nogen gange ikke er lige sjovt, men så længe 80% er sjovt og meningsfyldt så kan 20% frivilligt tvang godt give mening.

Men hvornår er de 20% frivilligt tvang gået hen og blevet så meget mere, at det ikke længere giver mening? Jeg har i lang tid (nogen vil fortælle mig, at det har været det mest fremherskende i forhold til mit frivillige arbejde i årevis) haft en følelse af at jeg ikke få nok positivt ud af det arbejde jeg ligger.frivillig tvang

SÅ for at komme til buds i det, har jeg besluttet at jeg før hvert af de møder, arrangementer og ture, lige skal stoppe op og mærke om jeg har ondt i maven, om jeg har lyst, om jeg smiler ved tanken om at skulle af sted. Og efter mødet, arrangementet, turen skal jeg mærke efter om jeg har det godt, om jeg er ked af det, føler, at jeg har dummet mig, eller om det har givet mening for mig.

Til det sidste møde havde jeg slet, slet ikke lyst. Og jeg er ikke sikker på at mødet gav mening for mig, rent administrativt gav det mening, men for mig gav det ikke energi eller lyst til mere. Efter mødet havde jeg det okay, ikke nogen følelse af at have dummet mig, men heller ikke nogen særlig glæde.

I går ringede min ”chef” (hvor meget chef, der nu kan være i det frivillige) og første gang tog jeg ikke telefon, for jeg gad ikke snakke med ham. Anden gang han ringede tog jeg den så. Og det betød hverken fra eller til.

På torsdag skal jeg endnu engang til møde. Denne gang er det mig, der holder det, jeg skal lave mad til 13 mennesker, købe ind og gøre klar.

Det ved jeg ikke hvordan jeg har det med. Den frivillige tvang, jeg påtvinger mig selv (man kommer vist længst med ærlighed) er måske også gået hen er blevet en vane.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s